Wednesday, March 31, 2010

6 års fødelsdag! Fancy forårsbal!







Fredag d. 23. april inviterer dameUlove til kæmpe forårfødselsdagsbal i den nedlagte tankstation på Farumgade, ydre Nørrebro. Der lægges op til social dans og lindy hop når de udsøgte og yderst professionelle The Smoothies går på scenen med swingende rock'n'roll og surf. Den elegante og energiske all-girl gruppe har været backing band for Ataf, Kenneth Thordal m.fl samt været husorkester på Nørrebros Teater og med deres show garanteres en stærk kildren i dansebenet!

Udover The Smoothies vil Djuna Barnes med et særligt swing-set sørge for udødelige dansehits fra dengang bedstemor havde røde strømper på og i anledning af jubilæet vil baren flyde over med cuba libre og andre dekadente drinks til fredelige priser.

Dresscode: flappers, zootsuit eller bare fancy/swingin' hot!

Fødselsdagsmanifest:
Om dameUlove: dameUlove har gennem 6 år været et alternativ i københavns musikliv. Med en lidet skjult feministisk agenda startede fem musik-nørder i 2004 dameUlove-kollektivet med det erklærede mål at lave de bedste og mest progressive arrangementer København havde set. Uden at lade sig begrænse af genre har dameUlove præsenteret optrædender fra ind- og udland med punk, hip hop, electronisk, rock, pop, new wave, no wave, post-elektro, eksperimental støj, neogarage m.m. ofte i en syntese med videokunst, installation, grafisk kunst m.m.
Og så er det, ej at forglemme at til mange af disse arrangementer har københavns efterhånden overlegne udvalg af dame-djs trådt deres spæde barnesko. Arrangementer som har bragt dygtige folk sammen med et nysgerrigt publikum, og som alle dage også har lagt vægt på en god fest. Lad os gøre det igen!!!!!